Spiseforstyrrelser

Sådan som verden er skruet sammen i dag med kropsidealer, sociale medier og andet kan man let komme til at gå og sammenligne sig med andre. Er jeg tynd nok? Pæn nok? Muskuløs nok? Rigtig nok? Og synes man, at svaret er nej, kan man måske gå hen og udvikle en spiseforstyrrelse for at ændre på tingene.

  • Spiseforstyrrelser kan ramme både drenge og piger.
  • Der findes gode behandlingsmuligheder.
  • Hvis du bekymrer dig om din vægt eller udseende, er det en god idé at tale med nogen, inden det måske udvikler sig.
  • DU er god nok, uanset hvordan du synes, din krop ser ud.

I fjernsynet, i blade, på Facebook, ved busstoppesteder og mange andre steder bliver vi konstant mindet om, at vi skal være opmærksomme og have fokus på vores krop og vægt.

Det kan få os til at blive bekymrede eller overveje, hvad det er, vi spiser. Og hvis tankerne og bekymringerne omkring vægt og kost bliver det altoverskyggende fokus, at det bliver til et problem.

Hvis det påvirker ens fysiske og psykiske helbred i hverdagen, skal der ses nærmere på det. Det kan være tegn på, at du er på vej til, eller har udviklet en spiseforstyrrelse.

At have en spiseforstyrrelse kan være livstruende, fordi det får dig til at have et negativt og forvrænget billede af din krop, og det konstante fokus på kost, motion og vægt, giver dig enorm styring af kroppen mod et ideal, hvor du ikke længere kan skelne sundt fra usundt.

Der findes flere forskellige former for spiseforstyrrelser. De mest kendte er anoreksi og bulimi, hvor det handler meget om at have kontrol over krop, vægt, motion og mad

Tegn på en spiseforstyrrelse kan f.eks. være

  • Overdrevet fokus på vægttab
  • Mange regler for hvad, hvordan og hvornår du må spise
  • Taler meget om mad, vægt og udseende
  • Går i løst tøj for at skjule sin krop
  • Det at tage på er din værste frygt
  • Konstant utilfreds med din krop
  • Dyrker motion hele tiden og selvom du ikke altid har lyst
  • Oplevelse af at være træt, have hovedpine, blive svimmel, få forstoppelse og have ondt i maven
  • Spiser helst alene, f.eks. fordi du føler dig skyldig over at spise
  • Lavt selvværd. Du kan ikke lide dig selv
  • Fokus på at gøre andre tilfredse også selvom du bliver nødt til at se bort fra dine egne behov.
  • Har svært ved at koncentrere dig i længere tid.
  • Svært ved at falde i søvn
  • Du svinger meget mellem at være rigtig glad og at være meget ked af det og trist
  • Har et bestemt kropsbillede eller ideal som mål
  • Undgår sociale situationer hvor mad er indblandet
  • Hormonforstyrrelser - f.eks. uregelmæssig eller ingen menstruation

Anoreksi er karakteriseret ved

  • Meget fokus på kost
  • Tænker meget enten det ene eller det andet. Der findes ikke noget midt i mellem
  • Har det både godt og dårligt med behandling på samme tid
  • Mange regler for træning og mad
  • Lavt selvværd
  • Angst
  • Menstruationen kan stoppe
  • Tvinger sig selv til at kaste op eller bruge afførende medicin

Bulimi er karakteriseret ved f.eks.

  • Du spiser rigtig meget (ædeflip) på meget kort tid for bagefter at lave en udrensning (f.eks. kaste op, træne meget eller tage afførende piller) for ikke at tage på
  • Enorm trang til at spise lige nu og kan ikke overvindes
  • Ønske om at tabe sig ved at gå på slankekur, faste, kaste op, motion, vanddrivende medicin eller noget der minder om det
  • Lavt selvværd
  • Er flov og føler skam over at overspise og over udrensningerne
  • Der forsøges at holde en sund vægt, som kan gøre det svært for andre at opdage problemerne

Tvangsoverspisning er karakteriseret ved f.eks.

  • Meget fokus på kost
  • Tænker meget enten det ene eller det andet. Der findes ikke noget midt i mellem
  • Har det både godt og dårligt med behandling på samme tid
  • Mange regler for træning og mad
  • Lavt selvværd
  • Angst
  • Menstruationen kan stoppe
  • Tvinger sig selv til at kaste op eller bruge afførende medicin

Der er mange forskellige grunde til, at man kan få en spiseforstyrrelse. Spiseforstyrrelse opstår ofte i teenageårene, hvor der sker rigtig meget med kroppen, og generelt kan forandringer være en afgørende faktor. I nogle tilfælde kan en slankekur ende med en spiseforstyrrelse, fordi man vil have større og større vægttab og den følelse, det giver.

Det kan også komme frem under stressede perioder, hvor man måske ikke får spist så meget, hvilket efterfølgende kan ses på vægten, og man får lyst til at fortsætte stilen. Det kan dukke op i forbindelse med kærestesorger, en sorgproces, skoleskift, problemer i familien eller mobning.

Ofte føler den, som udvikler en spiseforstyrrelse, sig usikker, har lavt selvværd og uro inde i hovedet, og en spiseforstyrrelse kan give en følelse af, at være i kontrol.

Hvad kan jeg gøre?

Hvis du har en spiseforstyrrelse, er det nødvendigt med hjælp. Den hjælp der tilbydes er forskelligt i forhold til, hvor man bor, men hvis du f.eks. bor på Mors, er der en mulighed for at blive visiteret til Bakkely, som er et sted, hvor man kan få døgnbehandling for sin spiseforstyrrelse. Du kan også kontakte Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade på www.lmsos.dk
Generelt kan det være svært at finde ud af, hvad man skal gøre, men det vigtigste er, at du snakker med nogen om det. Hvis du har mistanke om, at du har en spiseforstyrrelse eller du er bekymret for, at en du kender har det, kan du altid søge hjælp og vejledning i BACKSTAGE. Her er vi altid klar til at lytte og støtte i det tempo, som man kan og ønsker, så vi sammen kan finde en løsning, der passer lige til dig.