Bliv frivillig

Har du lyst til at gøre en forskel for børn og unge?

I BACKSTAGE er det hovedsageligt de frivillige, der har kontakten til de unge. I den forbindelse har vi løbende optage af nye frivillige.

Vores frivillige varetager samtalerne og chatten med de unge, men de kan også tage med ud, når vi besøger skoler, messer eller festivaler for at fortælle om BACKSTAGE.

For at blive frivillig skal du for det første brænde for at gøre en positiv forskel for børn og unge. Vi har ingen krav om, at du skal have en baggrund i det sociale eller pædagogiske; hos os er du velkommen uanset din faglige baggrund.

  • Du er over 18
  • Du er indstillet på at deltage i supervision
  • Du er indstillet på at få sparring hos de ansatte og andre frivillige
  • Du er indstillet på at deltage i en kort uddannelse over max to dage
  • Du er nærværende og rummende
  • Du kan i gennemsnit lægge omkring 8 timer om måneden i BACKSTAGE

Ser du dig selv i ovenstående? Så tøv ikke med at sende os en mail, hvor du skriver lidt om dig selv og din baggrund for at søge ind som frivillig. Når vi har læst din ansøgning vil vi kontakte dig og aftale et møde, hvor vi får afklaret nærmere, om BACKSTAGE er et godt match for dig. Du kan også benytte dig af vores kontaktformular, som du finder nederst på siden.

Vi vægter at skabe et godt frivilligmiljø. Det betyder, at du som frivillig altid er velkommen til at kontakte os, komme med idéer, og ikke mindst bede om hjælp.

Vi bakker op om fællesskabet mellem de frivillige; man bliver ikke et sted, man ikke trives, og det vil også smitte af på, om de unge får noget godt med fra BACKSTAGE.

Har du stadig spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os på 2136 9356