Hvem kan ellers hjælpe?

Er der nogen, der får at vide, hvad vi snakker om?
Nej. Vi fortæller ikke noget til andre, hvis du ikke vil have det, eller vi ifølge loven har pligt til det, og vi kunne aldrig finde på at gøre noget, uden at tale med dig om det.

Hvad betyder det, når I siger, det er på de unges præmisser?
Det betyder, at det er dig som ung, der bestemmer, hvad vi skal snakke om. Og hvis du har lyst til at vi ikke skal snakke videre om noget, så er det også op til dig.

Hvor lang tid varer en samtale?
Vi sætter ca. en time af til en samtale, men det betyder ikke, at vi skal bruge al tiden. Vi kan sidde i et af vores hyggelige samtalerum, men vi kan også f.eks. gå en tur, hvis du heller vil det, eller vi kan snakke over et spil UNO eller andet.

Er det psykologer eller pædagoger, jeg kommer til at snakke med?
Nej ikke som sådan. Vi har nogle supergode frivillige, som i hverdagen laver alt muligt forskelligt – lige fra buschauffør til tatovør til pædagog. De frivillige snakker med dig som de personer de er, og vi har ansat dem fordi de brænder for at du kan få det godt.

Er det dyrt?
Nej. Det er ganske gratis 😊

Er der regler om, hvor mange gange jeg skal eller må snakke med jer?
Nej. Dog helst ikke mere end en gang i ugen. Du er også velkommen til at komme ned og se, hvad vi er for noget uden egentlig at ’tage hul på noget’. Du kan både komme uden aftale i vores åbningstider tirsdag, onsdag og torsdag mellem 15:00 og 19:00 eller lave en aftale på forhånd, når det passer dig bedst.

Hvornår har I åbent?
Chatten er åben for alle unge tirsdag, onsdag og torsdag mellem 15:00 og 19:00

Hvem er de frivillige?
De frivillige er voksne over 18 år, som gerne vil bruge noget af deres tid og energi på at gøre en forskel for børn og unge. De brænder for at hjælpe dig og vi sørger for, at vi kun ansætter nogen, som vi tror kan tage sig godt af, hvad du end må komme med.

Hvad kan jeg få hjælp til?
Du kan få hjælp til det, du går og tumler med. Om det er, at du har eksamensangst, har problemer med vennerne eller måske mangler en, der kan gå med dig til læge eller i banken. Intet er for stort eller for småt, du er velkommen, som du er.

Må jeg gerne komme, selvom jeg allerede snakker med nogen andre?
Du er velkommen hos os, selvom du allerede går ved f.eks. en psykolog, hvis ikke vedkommende synes, det forstyrrer jeres arbejde. Selvom du får hjælp til én ting ét sted, kan det være, at der også er noget andet, du gerne vil snakke med nogle andre om.

Må jeg tage nogen med?
Du er velkommen til at tage en ven, forælder, bror eller måske en fodboldtræner med, hvis du har lyst. Og det er DIG der bestemmer, om de skal være med i snakken også.

Hvor finder jeg BACKSTAGE?
Du finder os på Støberivej 7 i Nykøbing Mors. Vores indgang er på siden af bygningen

Er I fra Kommunen?
Nej. Vi er IKKE Kommunen, men de er søde til at hjælpe os dernede, så vi kan hjælpe og rådgive dig bedst. Vi kan nemlig ikke alle de kommunale love i hovedet 😊

Så I må ikke sige noget videre til andre, lige meget HVAD jeg fortæller?
Det er stort set rigtigt. Det kan dog være, at vi hører om noget, der er så slemt, at vi er nødt til at gøre noget, for at vi kan passe så godt på dig som muligt. Hvis vi for eksempel kan høre, at din mor eller far slår dig og måske dine søskende, så bliver vi nødt til at finde nogen, der kan hjælpe jeres familie.

Det siger loven, og det er der en god grund til. Men vi vil ALDRIG gøre sådan noget, uden at du ved præcis hvad vi gør, hvorfor vi gør det, og hvad der så kommer til at ske. Vi er der for dig gennem det hele, for vi ved godt, at det kan føles utrygt, selvom det er den bedste måde at hjælpe på. Vi findes, så vi kan hjælpe DIG.